Her starter forventningens glæde

Flere nyheder

  • Lej helt nye autocampere via Ørslev

    01-03-2017

    Som noget helt nyt hos Ørslev, kan du nu leje autocampere fra det tyske firma Reimers.

    Alle autocampere er  indregistreret første gang i 2017 i januar måned, så det er spritnye køretøjer firmaet udlejer.

    Som kunde får du én pris, som inkluderer alt:

    • Total kaskoforsikring (selvrisiko ifølge kontrakt)
    • Rejseklar overdragelse af køretøjet med fuld tank
    • Vasket udvendig
    • Fri kilometer


    Se de forskellige modeller her.

  • Øgede fokus på erhvervsrejser

    08-02-2017

    Busrejser...også til erhvervslivet

    Tina og Lene fra Ørslev var i sidste uge til PartnerForum i Maribo for at skabe nye kontakter i erhvervsliv.

    Hør dem i videoen fortælle om Ørslevs øgede fokus på erhvervsrejser og bustransport til erhvervslivet og hvad Ørslev kan tilbyde af unikke løsninger. Hvad med en tur i luksusbus med bar?

  • Nyhed i 2017: Fly- og rundrejser

    20-09-2016

    I 2017 præsenterer Ørslev Rejser for første gang flyrejser og rundrejser som en fast del af programmet.

    Vores rundrejser går til spændende nye destinationer, hvor vi har sørget for seværdigheder, overnatning og restauranter. Rejserne er inkl. rejseledere, som kender områderne indgående, så du som kunde får alle aspekter af rejsemålet med i oplevelsen.

    Flyrejserne er til nøje udvalgte destinationer rundt om i verden. Her har vores gæster mulighed for at opleve lande med meget anderledes kulturer end de danske. Flyrejserne tilbude både afslapning eller et program spækket med oplevelser alle dage - valget er dit.  

    Se Ørslevs udvalg af flyrejser.

    Se Ørslevs udvalg af rundrejser.

  • Online booking og ny hjemmeside

    19-09-2016

     

    Vi er meget stolte af at kunne præsentere vores nye hjemmeside

    Vi har arbejdet på at gøre hjemmesiden mere enkel og overskuelig, så man hurtigt kan finde information om vores rejser. Herudover er det nye site responsivt, så siden tilpasser sig til din skærm, uanset om du anvender computer, tablet eller mobiltelefon.

    Samtidig er det blevet muligt at foretage bestilling og betaling af rejser online.

    Vi håber, at du vil gå på opdagelse på vores nye hjemmeside.

    Rigtig god fornøjelse

     

  • Halvt århundrede med Ørslev

    06-08-2016

    Det startede med skolebusrute mellem Ørslev og Vintersbølle.
    Den 4. August har bus- og rejseselskabet Ørslev eksisteret i 50 år på og spænder i dag over al form for bustransport, lige fra almindelig rutetrafik til rejser i hele Europa.
     
     - Vores forældre startede samme sted, som vi ligger i dag - med to minibusser, hvor de kørte skolebørn fra Ørslev sogn til Vintersbølle skole, fortæller søn og administrerende direktør, Ole Pedersen, der i 1982 overtog firmaet med sin bror, John Pedersen, der er teknisk chef. 
    - Min far kørte blandt andet ruten fra Vordingbort til Præstø med rutebil. Den rute kører vi sjovt nok i dag via Movia med de gule busser. 
    - Vores far havde nok ikke dengang forestillet sig, at den samme rute ville ligge her i firmaet 50 år efter, smiler Ole Pedersen. 
     
    Øl, cykler og orkidéer
    Da Ole Pedersen og hans bror overtog, havde firmaet seks biler. I dag er tallet over 60, der dækker alt lige fra turist- til minibusser. 
    - Hvor vores forældre tidligere boede, har vi siden tilført rejsebureau, og vi er oppe på 12 luksusturistbusser, fortæller direktøren. 
    Og netop rejsedelen har været afgørende for firmaets vokseværk og succes. 
    - Ikke ret mange  har både rejsebureau og busselskab. Vi har rejser, turistbusser, skole- og handicapbusser og rutebiler. Det er ture til Oktoberfest, musikrejser- ig julemarkedsrejser til Tyskland, VIP-kørsel til konferencer, studieture... Vi har selv orkidé-klubber, der vil til Holland og se gartnerier. Hele paletten, siger Ole Pedersen og peger på ét af de populære tiltag. 
     
    - Vi gør os meget i specielle ting, og vi har også cykelrejser for firmaer. Det er også os, der står for hotel og logistik for Team Rynkeby, men også mange andre i hele Skandinavien, fortæller han.
     
    De 25.000 rejser årligt og en årlig omsætning på cirka 100 millioner skyldes ifølge direktøren kreativitet og mod til at satse - i tider hvor folk ellers selv booker alt på nettet. 
     
    - I gamle dage solgte rejsebureauerne billetter. Sådan er det ikke mere. Vi har fundet nicherne og været nytænkende. Konkurrencen er benhård, siger understreger direktøren og retter også stor ros til de omkring 100 medarbejdere, hvoraf mange har været i firmaet i alt mellem 15 og 50 år.
     
    Legeplads med historie
    Adressen Københavnsvej 347 er også på en måde en ring, der er sluttet, og om beliggenheden siger han: 
    - Havde vi vidst for 25 år siden, at vi blev så store, havde vi nok valgt at ligge et andet sted. Men vi er glade for at være her og har noget historisk. 
    - Den store p-plads til busserne var grusgrav, hvor min bror og jeg legede som børn. Vejdirektoratet købte i sin tid grusgraven, og da vi overtog, købte vi den tilbage igen. 
    - Så den er gået fra at have været legeplads til rasteplads til p-plads, smiler Ole Pedersen. 
     
    Kører fortsat på
    Hvad de næste årtier skal bringe, kan Ole Pedersen endnu ikke sige, men den nære fremtid hedder Faxe kommune, som firmaet har vundet kørslen for. 
    - Vi har vundet en kontrakt i syv år. Det glæder vi os til, siger han. 
    Og hos Ørslev hviler man ikke på laurbærene. 
    - Sidste år vandt vi prisen ”Årets Operatør”, som er eftertragtet i hele Movia-land, altså Sjælland. Det er de rejsende, der bestemmer, hvem der skal have den, så den er vi meget stolte af. Og vi går selvfølgelig efter den igen, forsikrer direktøren, som til næste år kan fejre 40 års jubilæum. 

    Kilde: Sydsjællands Tidende, 5. august 2016. Læs den original artikel her. 
    Artikel skrevet af Brian Romberg

Fritekstsøgning