Weekend med linedance, hygge & kultur
Dag 1 Efter endt opsamling kører vi til Gedser, hvor vi sejler med Scandlines færgen kl. 09.00 med ankomst til Rostock kl. 11.00. Mulighed for at tilkøbe sig morgenbuffet ombord. Herefter er der mulighed for grænsehandel, inden vi fortsætter til Van der Valk Resort i Linstow, hvor vi bliver indkvarteret i landhuse. Frokost i husene, medbragt picnicpose med sandwich og softdrinks. Kl.16.00 mødes alle ved hotellets reception, her går vi samlet flok få meter hen til vores egen sal, hvor vi danser indtil kl. 18.00. Aftenbuffet nydes i en af restauranterne i hotellets plazaområde. Der er reserveret plads, så alle sidder i samme restaurant. Der er en genstand inkluderet i aftenbuffet. Vi danser igen fra kl.19.30-22.00 cirka. Herefter er der mulighed for at hygge
videre i plazaområdets bar, hvor der også er mulighed for at danse til aftens toner.
Dag 2 Morgenbuffet på hotellet. Vi danser fra kl.10-13 i egen sal, og herefter vil der være mulighed for at købe frokost for egen regning i Plazaområdets cafe, eller spise frokost i landhusene. Eftermiddagen kan bruges i vandlandet, Wellness området eller der kan spilles bowling. Aftenbuffet nydes i en af restauranterne i hotellets plazaområde. Der er reserveret plads, så alle sidder i samme restaurant. Der er en genstand inkluderet i aftenbuffet. Vi danser igen fra kl.19.30-22.00 cirka. Herefter er der mulighed for at hygge videre i
plazaområdets bar, hvor der også er mulighed for at danse til aftens toner.
Dag 3 Morgenbuffet på hotellet. Check-ud og kl.10.00 er der afgang fra resortet, vi kører nordpå, hvor vi skal besøge nordens største julemarked
i Rostock. Her vil der være cirka 3,5 time på egen hånd til at nyde julestemmingen, shoppe i gågadens butikker og spise frokost for egen
regning, inden der er afgang fra Rostock Überseehafen med Scandlines
kl. 15.45 med ankomst i Gedser kl. 17.45. Mulighed for at tilkøbe sig frokostbuffet med drikkevarer ad lib. ombord.Derefter køres retur til opsamlingsstederne.
Ørslev forbeholder sig ret til ændringer i programmet.