Her starter forventningens glæde

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og elgsafari

    Efter endt opsamling køres med passende pauser via Øresundsbroen mod Markaryd, hvor vi starter med at spise frokost. Efter frokosten skal vi besøge Smålandets Elgsafari. I safariparkens egne tog og med lokoføreren som guide kører vi gennem elgparken og bisonsletten og oplever de prægtige dyr i deres eget miljø. Efter denne oplevelse fortsætter vi Kalmar, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel. Passende pauser undervejs.
    Kl. 19.00 er der middag på hotellet.

  • Dag 2: Øland

    Efter morgenmaden skal vi en tur til Øland. Vi starter med at krydse Kalmarsund via broen, der blev indviet i 1972 og i 25 år havde status som Europas længste bro.
    På Øland findes over 300 møller, og vi besøger øens største mølle, der ligger i Sandvik. Møllen er i 8 etager. Vi ser på møllen udefra, imens rejselederen fortæller om møllens historie.
    Herefter fortsætter turen til Byrums Raukar, et naturreservat med flotte kalkstensskulpturer, der er skabt af havets bølger. Vi fortsætter til Borgholm, hvor vi spiser frokost, imens vi nyder udsigten til Borgholm Slotsruin, der dateres tilbage til 1200-tallet. I dag anvendes slotsruinen bl.a. til koncerter og udstillinger.
    Efter frokost fortsætter vi til Sollidens Slot, der er den svenske kongefamilies sommerresidens. Slottet, der er opført i italiensk stil, hører til Europas yngre slotte, da det er opført i 1906. Det er ikke muligt at se slottet indefra, men vi skal opleve slotshaven, hvor vi ser daværende Dronning Victorias haveindretning inspirereret fra mange dele af verdenen. Slotshaven ses på egen hånd.
    Efter denne oplevelse kører vi retur til Kalmar, hvor vi ankommer kl. ca. 16.45. For interesserede vil rejselederen gå en lille byrundtur, hvor vi bl.a. ser Domkirken, Rådhuset og de 3 charmerende nabohuse fra 1600 tallet, der i folkemunde går under navnet trip, trap, træsko.

  • Dag 3: Glasriget og Kalmar Slot

    dag skal vi på udflugt i Glasriget, der består af 15 større aktive glasværker samt en række mindre glashytter. Vi besøger Glasrigets ældste glasværk Kosta Boda, hvor vi skal på en guidet rundvisning. Efterfølgende er der tid på egen hånd til evt. at besøge de forskellige glas outlets.
    Inden vi kører mod Kalmar spiser vi en frokost i Kosta.
    Efter frokosten går turen til Kalmar Slot, hvor vi skal på en guidet rundvisning. En rejse tilbage til det 16. århundrede med fortællinger om livet ved hoffet. Kalmar Slot var i 1300-tallet rammen for en af de vigtigste politiske begivenheder i Nordens historie, nemlig Kalmarunionen, der er en del af Dronning Margrete 1s eftermæle.
    Vi kører retur til hotellet, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

  • Dag 4: Bosjö Kloster og hjemrejse

    Morgenmad og tjek-ud. Herefter kører vil mod Bosjö Kloster med passende pauser undervejs.
    Vi starter besøget på klosteret med frokost, hvorefter vi på egen hånd har tid til at nyde de smukke haver. Midt på eftermiddagen kører til Næstved, hvor vi ankommer kl. ca. 18.00.